10. September 2010 18:39
Besøgende
Gæster online: 1
Ingen brugere online

Antal brugere: 53
Ikke aktiverede brugere: 1
Nyeste bruger: madsknudsen






Formandsberetning for året 2007
2007 var året, hvor vi betalte det sidste tvangskontingent til forbundet, således at forbundet nu ikke længere er tynget af en stor gæld. Det kan forbundet udelukkende takke klubbernes velvilje for. Man må håbe, at forbundet fremover bruger penge på ”need to have”, ikke ”nice to have”.

Året 2007 startede også med, at sæsonen for Serie 1’s vedkommende allerede var nærmest slut ved nytår. Det skyldtes, at holdet lige netop ikke nåede med som det bedste hold i Serie 1, der skulle kæmpe mod 4 andre hold om 2 pladser i 3. division. Efter turneringens afslutning blev der afholdt turneringsledermøde i DBBF, og dér var alle klubber enige om, at denne turneringsform ikke var hensigtsmæssig, da de fleste hold reelt kun spillede en ½ sæson. Det blev derfor besluttet, at vinderen af de 4 serie 1 rækker automatisk ville rykke op i 3. division – hvis de ønskede det. Hér et år efter denne beslutning har vi jo ”løst opgaven” ved at vinde serie 1 i suveræn stil – 3. division venter.

SIF Basket deltog for første gang i arbejdet omkring Karneval i Aalborg i maj måned. Opgaverne bestod i skilteopsætning ifm trafikregulering, og vi tjente en god skilling herpå, som straks blev omsat i indkøb af nye bolde til klubben.

De nye kommuner Rebild og Mariagerfjord gik i sommerferien sammen om at etablere sommerskole indenfor forskellige områder. Vi bød ind med basketball – med desværre var der ikke opbakning, da for få havde tilmeldt sig.

Det nye halbyggeri, som har været på trapperne i mange år, startede i juli 2007, og vi forventer, at hallen står færdig til brug ultimo juni 2008. Dvs. vi kan formentlig ”vise rundt” i den nye hal på dette tidspunkt, og under alle omstændigheder vil vi være klar til den ny sæson. Der kommer desværre ”kun” én stor bane, dvs. ingen kurve på tværs i hallen grundet tilstedeværelsen af faste tilskuerpladser. Vi vil forsøge at overbevise hallerne om det rimelige i at udnytte hallen bedre ved at placere 2-3 kurve til træningsformål på hallens sydlige væg.

Stubfesten 2007 blev en stor succes, og det resulterede i en større udlodning end normalt blandt Støvring Idrætsforenings afdelinger. De nærmere detaljer kan læses i regnskabet.

Som noget nyt forsøgte vi at tilbyde eftermiddagsbasket for de yngste spillere, så vi ikke igen skulle opleve op til 40 spillere i hallen ad gangen. Desværre viste det sig ikke at være en succes rent deltagermæssigt, og efter en måneds tid valgte vi at give afkald på de tildelte eftermiddagstimer.

SIF Basket deltog for første gang i pokalturneringen, hvor det blev til sejr over Brønderslev og nederlag til Lundergård (3. division). Vi deltager naturligvis også i den kommende sæson – nu med ”rigtig” hjemmebane.

Vi har Nordjylland fået sat forskellige projekter i søen, f.eks. ministævner samt dommer- og trænerkurser.

En status over medlemstal fortæller desværre, at vi har mistet mange medlemmer i 2007. Ved starten af året havde vi over 50 medlemmer, men i løbet af efteråret har vi sagt farvel til godt 20 spillere, som enten er taget på efterskole, ikke har benyttet sig af tilbuddet omkring eftermiddagsbasket – eller blot er stoppet. Det siger sig selv, at det er en kedelig udvikling, og det er vel realistisk at tro på, at der kommer flere medlemmer, når vi nu får fine forhold og haltider i den nye hal.

Fremlagt på SIF Basket's generalforsamling 23. april 2008

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Er du ikke registreret bruger endnu?
Klik her for at blive det.

Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
Begivenheder
<< September 2010 >>
Ma Ti On To Fr
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30      
Replikboks
Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.

JensS
05/01/2009 09:14
Klubnyt 1 fra forbundet ligger nu under Downloads...

JensS
23/04/2008 17:11
Formandsberetning for 2007 ligger nu under Artikler.

Copyright © SIF Basket 2007-2010
1174715 Unikke besøg

Powered by powered by php-fusion © 2003-2007
Design by Design by Matonor